Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn
Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn
Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn er en forening som tilbyder rådgivning, kurser, synliggørelse og ideudvikling til frivillige sociale foreninger i Faaborg-Midtfyn:
- Vi synliggør det frivillige sociale arbejde i
Faaborg-Midtfyn Kommune
- Vi yder hjælp til selvhjælp til borgere i en
svær situation
- Vi yder sparring og foreningsservice til
frivillige sociale foreninger
Alle vores tilbud er gratis for borgere. Dog skal man være medlem for at få adgang til vores foreningsservice.
Alle frivillige sociale foreninger kan blive medlem af Frivilligcenteret. Det koster 0 kr. Kontakt os for at blive medlem.
Vi kan tilbyde følgende til borgere:
- Gældsrådgivning
Den Frivillige Gældsrådgivning tilbyder gratis, anonym og uvildig gældsrådgivning til personer i Faaborg Midtfyn, der har et gældsproblem, de ikke selv kan løse. - Bisidder
Bisidderne hjælper med at skabe struktur og overblik, hvis du skal til en vanskelig samtale ved fx: lægen, på hospitalet, kommunen, i banken, ved retssager eller i andre situationer, der er vigtige for dig, og hvor du føler dig utryg ved at gå alene. - Åben og anonym rådgivning
Til enhver, der befinder sig i en vanskelig livssituation - eks.vis: skilsmisse, arbejdsløshed, sorg, tab, vold, depression, angst m.m. - Sorggruppe
Har du mistet og har du brug for at tale om det?
Bliv en del af en sorggruppe, hvor du i trygge rammer kan tale med andre om sorgen.
Fællesskabet med andre, der har mistet, kan være med til at mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed. - Samtale-lounge
Samtale-lounge er, at man kan komme og få en nærværende og medmenneskelig samtale med en frivillig - som har den terapeutiske indgangsvinkel og mange års erfaring i at tale med mennesker - det har Dorthe. Det er vigtigt at sige, tilbuddet er ikke et behandlingsforløb, men fortrolige samtaler. - Pårørende til demente gruppe
Har du brug for at mødes med andre i samme situation? Så kom med i vores ny pårørendegruppe. Gruppen er for dig med en dement ægtefælle eller samlever i hjemmet eller på plejecenter. I gruppen vil der være tid til at få en god snak, om de ting der er svære, når man har en partner, der er dement. Gruppen bestemmer hvilke emner, der skal tages på. Alle i gruppen er underlagt tavshedspligt.
Tilbuddet er til dig, som...
..der vil give en hånd.... og for dig, der har brug for en hånd... Vær med til at gøre en forskel for sårbare borgere.
Tag et kig på vores hjemmeside (se boksen: Mere info)
Kontakt os gerne for spørgsmål mm. på tlf. og mail.